Børn har gavn af kontakt med kunstnere

IMG_1729

Børn og unge har stor glæde af kontakt med kunstnere. Kunstnere der er passionerede og som gerne deler ud af deres kunstneriske erfaring, sprog og tilgang til livet.

Ny forskning har igen bevist kunstneres berettigelse i læringsmiljøet. Læs blot her.

Børnenes Design og Tegneskole deler vi nævnte undersøgelsens erfaring.

Reklamer

Godt jeg ikke levede dengang

Alder har aldrig optaget mig, faktisk har jeg ikke på noget tidspunkt helt kendt min alder. Da jeg var ung følte jeg mig som en olding (for meget refleksion): ”Op i årene” som en person ned af aldersstigen (lidt “for” frisk).

Men nu er jeg sat helt på plads af mine studerende, læs bare:

Studerende: Nor, levede du da der ikke fandtes DK-kort?

Nor: Ja. Og jeg levede også da der var sporvogne.

Studerende: Men hvordan betalte man så. Gik man altid rundt med penge?

Nor: Ja, man havde altid kontanter på sig, men man kunne også betale med checks.

Studerende: Hvad er checks?

Nor: Checks var et hæfte med sedler hvori man selv kunne skrive et beløbet på, hvor meget man ville betale og give til modtager. Og gi´ checken til modtager.

Studerende: Kunne man bare skrive en seddel?

Nor: Nej, hæfter var fortrykt i banken.

Studerende: Men hvordan fik man så pengene?

Nor: Den der havde fået en checks gik i banken og fik pengene udbetalte eller fik pengene sat ind på ens bankkonto.

Studerende: Bare sådan?

Nor: Nej, banken skulle først ringe til den anden bank og spørge om der var penge på kontoen.

Studerende: Der må godt nok have været mange ansatte i bankerne!

Nor: Men der var også girokort.

Studerende: Hvordan fungerede det?

Nor: Man fik sine regninger på et girokort. Så gik man i banken og betalte regningerne. Men det kostede penge. Så hvis du ikke havde et checkhæfte, gik du i banken og hævede pengene, og med kontanter i tasken gik du på posthuset hvor det var gratis at betale sine regninger. På posthuset stod man altid i lang kø omkring hver den første i måneden. Når du kom til skranken betalte du dine regninger med kontanter.

Studeren: Godt jeg ikke levede dengang!

Unges ret til blufærdig eksponering

Kan intimitet og puritanisme kombineres med social adfærd?

I gamle dage (åhhh nej, ikke igen!) der var der noget der hed: ”Indenfor husets fire vægge”. Og da jeg var ung (åhhhhhhh nej, det siger du bare ik’!) der var vi nøgne på den frie måde, sådan lidt uskyldigt og meget ukompliceret. Det er næsten halvt hundrede år siden.

I dag, når jeg opholder mig i fitnesscentrets omklædningsrum, oplever jeg unge smukke ”perfekte” piger stå og vride sig som levne ål på en varm stegepande, når de klæder om og for alt i verden vil undgå at det pensionisthold der netop har afsluttet træningen, kommer til at se en bid nøgen krop omkring bryst eller nederste torso.

Når jeg derefter åbner aviser og loger mig ind på diverse sociale medier opdager jeg, at det er et problem at unges sexscener deles her og der, til stor skam og skade for de der har filmet sig selv i diverse intime positioner og efterfølgende delt det med en partner eller en ven.

De unge forstår deres verden, men jeg finder det tankevækkende at der er opstået puritanisme blandt de unge, der gør at nøgenhed i det virkelige liv er grænseoverskridende. Mens intimitet i forplantningsagten er noget der skal dokumenteres visuelt, gemmes på diverse konsoller, der hvor afstanden til et tryk på en knap og eksponering på offentlig upersonlige sites, en så kort at det ikke kan undgås at det sker.

Når vi skal opdrage de unge i at begå sig på de sociale medier, ligger det lige for at drøfte ”hønen eller ægget-effekten”. Hvor skal vi starte og slutte? Skal vi undervise de unge i at filme sig selv når de dyrker sex eller skal vi tale om, hvad der bør blive “indenfor husets fire vægge”? Så andre ikke får mulighed for at dele materialet. Skal vi tale om nødvendigheden af at tage billeder og filme sig selv når man er mest sårbar, blufærdig og intim? Skal vi spørge hvorfor det absolut er nødvendigt at flytte fokus fra nærværd, fuld tilstedeværelse og kærlighed til: Hvordan ser jeg ud med numsen bar og kønsdels der kopulerer?

Når det så er gjort: visualiseringen og dokumentationen af kønsakten, hvad stiller man så op med materialet? Hvorfor skulle man som udgangspunkt filme eller tage billeder at dette unikke intime øjeblik og hvad skal det efterfølgende bruges til? Forældre stilles i dag over for en ret speciel opgave, nemlig at guide de unge i forhold til hvordan deres børn håndterer det intime billedmateriale børnene selv har tilvejebragt og som børnene muligvis ikke har taget stilling til. Men overvejelserne er meget vigtige fordi: dette private visuelle materiale, kan bringe andre i et juridisk dilemma, da er det en ret alvorlig sag at lade sig filme nøgen, hvis man vil have det for sig selv, fordi verden ser ud som den gør, en verden som de unge bedst forstår.

Det er indlysende at der skal defineres nogle meget klare grænser for hvad andre må deler på de sociale medier. Alle har et ansvar. Men med så meget andet her i livet, må man starte med sig selv. Selv tror jeg den vigtigste prop man kan benytte er, i forhold forebyggelse af ydmygende visuel krænkelse og adfærd, det begynder med, at den der filmer sig selv i private øjeblikke i situationer der ikke tåler dagens lys, tænker sig godt og grundigt om. Jeg tror selv på, at det er det teenage-forældre skal have fokus på. Forebyggelse!

Naturligvis har de unger ret til blufærdig eksponering. Selv kunne jeg godt unde dem at være er frie i det virkelige liv – og private i det private.

/Nor Sisden

Farver til alle

10vitalcolourtheoryrefreshers_a8b4-481238683_thumb

Jeg underviste engang en elev der var 100% farveblind. Han kunne kun se sort/grå/hvid. Opfindelsen med briller der løser farveblindhed, havde været et hit, når der fx blev undervist i akvarel. Nu kan jeg undervise alle i farvernes mysterium – og underfundige verden. I år underviser jeg to delvis farveblinde og det giver også udfordringer. Måske er der en løsning på vej, læs fx denne artikel  Måske eg gave til 2018+.